Ved første øjekast virker scenen næsten tom. En gruppe kvinder står i fuldstændig stilhed, deres tilstedeværelse rolig men mystisk. Der er ingen dramatisk introduktion eller spektakulær begyndelse, kun stilhed og forventning. Publikum ser på med stille nysgerrighed, uden at vide at de snart vil opleve en forestilling, der fuldstændigt vil ændre deres opfattelse. Alt begynder så subtilt, at øjeblikket for forandring næsten går ubemærket hen. Derefter, som en krusning der vokser til en bølge, begynder forestillingen at udfolde sig.

Danserne bevæger sig som én enhed og skaber former, der virker umulige, som visuelle illusioner skabt i realtid. Deres synkronisering er så præcis, at det føles uvirkeligt, som om de ikke er separate individer, men én levende organisme. Enkle bevægelser bliver til et hypnotisk sprog, der fuldstændigt fanger opmærksomheden.

Efterhånden som rytmen intensiveres, bliver koreografien stadig mere kompleks. Arme synes at formere sig, mønstre opstår, og scenen bliver til et levende lærred i konstant forandring. Hver overgang bryder publikums forventninger.

Lige når man tror, man forstår det hele, ændres formationen igen. Dommerne læner sig frem, tydeligt imponerede, mens publikum falder i total stilhed. Hele opmærksomheden rettes mod noget, der går ud over teknik alene.

Gruppen Mayyas repræsenterer meget mere end dans. De symboliserer styrke, at bryde grænser og at skinne trods vanskeligheder. I finalen når energien sit højdepunkt, bevægelserne bliver hurtige og næsten overvældende. Så bliver der stille… og salen eksploderer i applaus.

Se hele videoen her: